Forsøg #16 - Transformeren ændrer spænding

Formål:
Formålet er at lave en generator, og derefter analysere vekselspændingskurven. 
På billedet ses vekselspændingen for den generator vi også har lavet. 
For at måle vekselspændingen var der tilkoblet et voltmeter (den grå boks) og et elektrisk dataopsamlingsudstyr (det blå apparat) 

Forsøgsdesign:


X-aksen= tid i sekunder:
Y-akse= spænding (V)
X-akse: 0,05 sek pr. punkt
Y-akse: 0,4 V
Som man kan se er dette billede zoomet utrolig meget ind. Det er fordi vekselstrømmen hele tiden skifter retning.
Resultat:
Vi har målt vekselspændingen og amplitude 

Førsøg #15 -Fjern hydrogen fra syre

Formål:

Vi skulle fjerne hydrogen-ionen fra syren

Forsøgsdesign: 

Vi startede med at hælde 10 ml saltsyre ned i et reagensglas. Derefter puttede vi ca en 10 cm lang magnesium stump ned til syren. 

Vi holdte en glas plade over reagensglasset for at holde hydrogen ionerne inde. Hydrogen er det letteste stof i det periodiske system. Da vi løftede glaspladen og førte en tændstik mod glasset sagde det en høj lyd. Det gjorde det fordi hydrogen er antændeligt. 

Vi hældte væsken med det opløste magnesium over i en porcelæn skål. Vi puttede flere stumper magnesium i, for at få processen til at gå hurtigere. Mens de nye magnesium stumper opløste sig målte vi hele tiden pH-værdien, det gjorde vi for at finde ud af hvornår væsken var neutral. dvs. ca 7

Da væsken var belvet neutral heldte vi dem gennem en trak, hvor den også blev siet. 

Derefter hældte vi den tilbage i skålen,og målte pH-værdien endnu en gang for at være sikre på den stadig var nogenlunde neutral. Vi kunne se at pH-værdien var blevet mere basis. 

Vi satte en gasbrænder under for at få væsken i kog. Da væsken var fordampet var der kun natriumklorid tilbage i skålen: NaCl

2HCl+Mg-H2+MgCl2

Syre  Magnesium Hydrogen Salt

Forsøg #14 - Op-transformering og ned-transformering

Formål: Vi skulle undersøge hvordan vi kunne transformere spændingen i en ledning, sådan så vi kunne transportere elektriciteten hen til en "forbruger", som boede langt væk fra "kraftværket."


Design: Vi forbandte en strømforsyningen (kraftværk), med en pære. Derefter koblede vi 2x 1600-vindingsspoler til pæren, for at indikere de "lange ledninger". Så lavede vi to transformere ved at sætte 2 spoler på en jernkerne (en med 200 vindinger og en med 1600 vindinger), og satte dem på hver sin side af vores "lange ledninger". Så koblede vi endnu en pære på enden af kredsløbet.

Resultat: Vi fik begge pære til at lyse, ved hjælp af vores strømforsyning (kraftværk)


Konklusion:
Hvis man optransformere spændingen (som forklaret i forrige forsøgsindlæg), kan man transportere strøm hen over utroligt lange afstande, uden det store tab af strøm. Dette forsøg kan sammenlignes med et kraftværk, der prøver at få strøm ud til forbrugererne som ligger langt væk fra kraftværket. Man bliver nødt til at optransformere spændingen for at den kan rejse lange afstande, og man bliver nødt til at nedtransformere det, fordi ellers ville der stå strøm gennem luften i forbrugerens hus.

Forsøg #13 - Undersøg pH-værdien

Formål: Vi skulle måle pH-værdien på forskellige stoffer, fra dagligdagen.

Materialer: Opvaskesæbe, olie, eddike, salt (NaCLl), saltpetersyre(HNO3), base (NaOH), glasspartel, indikatorpapir, filtrerpapir.

Forsøgsdesign: 
Vi fordelte indikatorpapiret på filtrerpapiret, og påførte så de forskellige stoffer på indikatorpapiret, for at finde pH-værdien.
Når man påfører stofferne på papiret, skrifter det farve. så man kan læse det på indikatoren.

Resultat: pH-værdien af: 

Opvaskesæbe: 6

Opvasketabs: 10

Olie: 5

Eddike: 4

Salt (NaCLl): 7

Saltpetersyre(HNO3): 1 

Base (NaOH): 11

Forsøg #12 - Lav en generator

Formål: Vi skulle lave vores egen generator.

Materiale til forsøget: volmeter, dataopsamling, spole-400 vindinger, rund magnet, elastik, ledninger, jernkerne, motor, strøm.

Førsøgsdesign: I forsøget koblede vi en motoren til strømforsyning. Motoren sad fast på en magnet med en elastik på. Når moteren fik strøm, drejede magneten rundt. Magneten drejede rundt ved siden af en spole med en jernkerne i, det hele var koblet til en dataopsamler og et voltmeter.

Resultat: Spædingen lå på 0,2 volt. Ved at se på dataopsamlingen kunne man se dens vekselsspændingskurve. Det så vi i programmet Sparkvue fra Pasco, som kan vise hvad spændingen er over en tidsperiode.

Konklusion: Vi fandt ud af at induktionsstrømmen blev skabt da moteren bevægede en magnet tæt på jernkernen.  

Forsøg #11 - Undersøgelse af galvanometerets udslag

Formål: Undersøge hvordan galvanometeret virker, undersøge hvilken vej den inducerede strøm løber, alt efter hvordan spolen bliver påvirket af magneten og afprøve hvor stor en spænding vi kan lave ved hjælp af: spole, ledninger, stangmagnet og voltmeter (til at måle spændingen).


Forsøgsdesign:
Til forsøget brugte vi følgende materialer:
- 2 spoler med 1600 vindinger
- 1 magnet
- 1 galvanometerinstats
- 1 1,5V element
- Ledninger

Vi startede med  at sætte galvanometerinstasen ned i spolen, så satte vi ledningerne i spolen, og påsatte krokodillenæbene til ledningerne.


Så påførte vi det sorte krokodille næb på + siden af batteriet og det røde på - siden, og derefter prøvede vi det omvendte.




Resultat: Med det røde næb på plus og det sorte næb på minus pegede galvanometeret mod venstre. Med sort på plus og rød på minus pegede den mod højre.


Konklusion:
Strømmens retning ændres, alt efter hvilken ledning der er ved +, og hvilken der er ved -.
I et batteri er der jævnstrøm, og jævnstrøm går altid fra + til -.




Induktion: Fra latin "inducere", at føre ind. At frembringe en elektrisk spænding ved at føre en magnet ind i en spole.

Forsøg #10 - magnetiser ved hjælp af vekselstrøm

Formål: At magnestisere en stang, ved hjælp af vekselstrøm.

Design:

Vi puttede stangen ind i en spole, med 400 vindinger. Vi slukkede for strømmen, mens stangen var i spolen. Når man gør det, er det forskelligt om det bliver en syd- eller nordpol. det afhænger af, om hvordan småmagneterne ligger sig. Vi lavede et skema over, om det blev en syd- eller nordpol.

Resultat: