Forsøg #22 - Metaller 3

Formål: formålet var at undersøger hvilke metaller, som lettest gik i opløsning.

1.DEL:

Design: Først hældte vi lidt AgNO3-opløsning ned i et reagensglas, hvorefter vi puttede en kobbertråd ned i opløsning, får at se hvad der ville ske med den.

Efter lidt til, blev der dannet et "sølvlag" omkring den nederste del af kobbertråden. "sølvlaget" bliver dannet fordi at, kobberet afgiver elektroner til AgNO3, og dermed dannes der frit sølv på fast form.

De ioner der bliver dannet er: Ag+ og NO3- 

Reaktionsligning: AgNO3 + Cu -> Ag + CuNO3

Konklusion: Det er det mindst ædle, som afgiver sine elektroner til det mest ædle. Så derfor kan vi ud fra dette forsøg, konkludere at Ag er mere ædelt end Cu.

2.DEL:

Design: Vi startede med at hælde CuSO4-pulver og demineraliseret vand i et bægerglas, derefter hældte vi opløsningen over i et reagensglas, og anbragte jernsømmet i opløsning.

På billedet, ovenover, kan man tydeligt se at der har lagt sig et "kobberlag" på sømmet. Det har lagt sig fordi at, jern er vores "offermetal", som "tages" til fordel for det ædle kobber. Der bliver altså dannet frit Cu på fast form.

De ioner som dannes er Cu++ og SO4-- + Fe++

Reaktionsligning: CuSO4 + Fe = Cu + FeSO4 

Konklusion: Dette har vist os, at Cu er mere ædelt og dermed også stærkere end Fe.  

Forsøg #21-Spændingsrækken (metaller 2)

Formål: Formåelt var at måle spændingsforskellen mellem to metaller i vand.

Design: Vi startede med at oopløse en teskefuld salt i 150 ml vand. Bagefter rensede vi vores kobberplade med sandpapir, og puttede den ned i vandet. Grunden til at man renser dem er, for at fjerne det oxidlag det har på overfladen. Dens spænding kaldes 0 V.
Derefter tog vi et nyt stykke metal og rensede det. Vi satte krokodille næbene fast til metallerne, og målte spændingen.

Metal	Kemisk tegn	Spænding i forhold til kobber
Jern	Fe	0,1
Aluminium	Al	0,6
Zink	Zn	0,8
Bly	Pb	0,3

Det forsøget viser er, at det metal der er mindst ædelt afgiver sine elektroner til det metal der er mest ædelt. Strømmen af elektronerne er spændingen imellem dem. Dem der er uædle afgiver deres elektroner nemmere, fordi de er mere reaktionsvillige. 

Det blev i alle tilfælde kobber der var det mest ædle.

Spændingsrækken er en række af grundstoffer; brint samt et antal metaller, sorteret efter deres reaktionsvillighed: Metallerne i den venstre ende af rækken danner lettere kemiske forbindelser med andre stoffer, end metaller der står længere mod højre. Man taler undertiden om de nævnte metallers ædelhed, hvor de lidet reaktionsvillige stoffer sidst i rækken omtales som "ædle"; fordi de ikke gerne går i forbindelse med andre stoffer, kan man finde disse såkaldt ædle stoffer i ren, metallisk form i naturen. 

Forsøg #20 - Metaller 1

Formål:

Vi skulle vise hvilke egenskaber metaller har.

Forsøgsdesign:

Vi skulle undersøge metallernes egenskaber, i forhold til de andre materialer. Vi skulle også vise hvilke af stofferne der havde metalglans, og hvilke materialer som var varmeledende.

Metalglans:

Vi tog stofferne og sleb dem med sandpapir. De materialerne som fik en blankere overflade, når man sleb dem, havde metalglans.

Elektriskledende:

Ved hjælp af ledninger forbandt vi en pære til en strømforsyning, som vi satte på "jævnstrøm". Derefter tog vi de forskellige materialer, en efter en, og testede om de kunne få pæren til at lyse, og dermed være elektriskledende.

Varmeledende:
Vi kogte noget vand i en porcelænsskål, på en trefod over en bunsenbrænder. Derefter undersøgte vi de forskellige materialer, for at se om de ledte varme fra vandet til vores fingre. Så hvis den blev varm at holde på, var den varmeledende.






Konklusion:
Ud fra vores skemaer, kan man se at metallernes egenskab er, at de både er elektriskledende, varmeledende og har metalglans. Vi ved også at "ikke" metallerne, ikke har de samme egenskaber.

Metaller har disse egenskaber fordi de afgiver elektroner, som derefter svæver rundt om metallernes atomer, og danner en elektronsky. Måden atomerne er forbundet på kaldes en "metalbindning". Elektronernes frie bevægeligheder, gør at de er elektriskledende og varmeledende.

Metaller består af metalatomer som har afgivet elektroner, som så holdes sammen af den negative elektronsky. Metaller er opbygget på en bestemt måde, og man siger, at deres ioner sidder i et metalgitter. Det er metalgitteret der gør, at metallet får sin metalglans. 

#Forsøg 19- Neutralisation

Formål:
Formålet med vores forsøg var, at blande syre og base sammen for at neutralisere det (at gøre det ufarligt). 

Design:
Vi havde to bægerglas, hvor vi i det ene hældte  ca 50ml saltsyre (HCl), og i det andet fortyndet natriumhydroxid.
I begge bægerglas havde vi en 10 ml- plastiksprøjte. I midten havde vi et cylinderglas.
Vi startede med at suge 10ml natrumhydroxid op, og trykkede det derefter ud i cylinderglasset. Vi hældte indikator i cylinderglasset, og farven blev blå.
Derefter sugede vi 10ml saltsyre op i syresprøjten. Vi pressede forsigtigt væsken ud, og stoppede da farven var ca gul. Det var nødvendigt at røre rundt med en glasspatel.

For at komme så tæt på et neutralt punkt som muligt, puttede vi skiftevis et par dråber af både syren, og basen i cylinderglasset.

Da vores væske var neutraliseret, skulle vi fjerne indikatoren. Det gjorde vi ved at tilsætte en halv teskefuld kulpulver og røre rundt. Derefter filtrerede vi væsken over i en skål.

Vi kontrolerede hvor godt vi havde ramt neutralpunktet på et indikatorpapir, farven var grøn.
Til sidst kogte vi vandet væk, og fik til sidst køkkensalt (NaCl), som jo er neutralt.

Konklution:
Basen og Syren gik sammen og dannede til sammen salt og vand.
NaOH+HCl= H2O+NaCl

Syreionen H+ gik sammen baseionen OH- og har dannet vand H2O. Syrerestionen altså Cl- gik sammen med resten basen Na+ er også gået sammen. De dannede NaCl. Altså salt. 

Forsøg #17 -Vi laver neutralt vand om til en base

Formål:
Vores formål med forsøget, var at lave helt normal vand (H2O) om til en basisk formel.
Vand består af H2O molekyler, og nogle få H+ ioner og OH- ioner.
Hvis man fjerner H+ ionerne, vil der komme et overskud på OH- ioner. pH værdien vil derfor stige, og dermed bliver blandingen basisk.

Design: 

Vi startede med at hælde vand i et reagensglas.
Vi lagde et stykke calcium i vandet for at gøre det basisk, og fjerne H+ ionerne.
Da calcium stykket var opløst, filtrerede vi væsken og hældte det over i et rent reagensglas. Vi tjekkede om væsken var blevet basisk, ved hjælp af indikator-papir.

Bagefter pustede vi med et rør ned i væsken for at danne kalkvand. Når calcium reagere med vand dannes der kalkvand. Den kemiske formel for kalkvand er Ca(OH)2
Den kemiske reaktion for calciums reaktion med vand er: Ca+2H2O - Ca(OH)2+H+

Kalkvand kan bruges til at påvise CO2. Det kan man fordi
Når CO2 og kalkvand reagerer, dannes der et bundfald. Ved at boble luften gennem mættet kalkvand under gæringen, kan man dermed påvise, at den dannede luftart er CO2.