Forsøg #6 - Vis magnetfelt omkring strømførende ledning

Formål: At vise magnetfeltet rundt om den strømførende ledning

Design:

Resultat: For at vise magnetfeltet omkring den strømførende ledning placeres 4 små kompas' omkring ledningen. Når der ikke er strøm i ledningen peger alle 4 kompas mod nord.

Når der så sendes jævnstrøm gennem ledningen, bliver der dannet et magnetfelt, og dermed vil de 4 kompas' indrette sig efter magnetfeltet.

Forsøg #5 -Vis magnetfeltlinjer omkring en stangmagmaagnet

Formål: Finde magnetfeltet omkring en stangmagnet ved hjælp af jernfilspåner

Design:

Resultat:Jernfilspånerne dannede et mønster der viste magnetfeltet omkring stangmagneten. Jernfilspånerne blev tiltrukket af magnetfelterne, derfor kan man på papiret se, hvor magnetfelterne er. Der hvor jernfilspånerne ligger tættest, er magneten stærkest.

Forsøg #4 - magnetisme magnetiser en savklinge

Formål: Gøre en savklinge magnetisk

Design: 

       

Vi skulle magnetisere en savklinge. Det gjorde vi ved først at banke savklingen hårdt ned i bordet flere gange, for at sprede småmagneterne indeni savklingen, så de lå hulter til bulter. Efter dette var savklingen naturligvis umagnetisk. Derefter gled vi en stangmagnet ned langs savklingen, for at ensrette alle småmagneterne. På den måde dannede vi nemlig poler, som gør den magnetisk.

Resultat: Vi fik magnetiseret savklinget, ved at ensrette alle småmagneterne. Det gjorde vi - som beskrevet ovenfor - ved at glide en stangmagnet ned langs savklingen flere gange, men i samme retning hver gang.

Savklingen er nemlig opbygget af en række meget små magneter. Når savklingen er umagnetisk, ligger småmagneterne og roder rundt mellem hinanden. Men når vi glider en stangmagnet hen ad savklingen, bliver småmagneterne efterhånden ensrettet. Der dannes en nord- og sydpol.

Forsøg #3 - magnetisme undersøg stængerne

Vi undersøgte polerne i stængerne med en stangmagnet. Det gjorde vi ved at holde en stangmagnets nordpol mod enden af stangen, hvis stangen frastødte nordpolen, var det en nordpol, og hvis den tiltrak nordpolen, var det en sydpol. Nogle af stængerne var ikke magnetisk og reagerede ikke på stangmagneten. Andre af stængerne var bare magnetiske og havde hverken nord- eller sydpol.

Resultater:

1  a: ikke magnetisk  b: ikke magnetisk

2  a: nordpol             b: sydpol

3  a: magnetisme      b: magnetisk

4  a: nordpol             b: nordpol

5  a: ikke magnetisk  b: ikke magnetisk

6  a: nordpol             b: ikke magnetisk      

Forsøg #2 - magnetisme

 Magnetisme

Formål: Hvilke materialer kan bryde et magnetfelt?

Design:  

Resultat: Nikkel og jern reagere på magneten. 

Alle de materialer, der fra det første forsøg ikke reagerede på magneten, sker der ikke noget når vi fører dem i mellem magneten og klipsen, men de materialer som reagerede på magneten, der falder klipsen til jorden.

Forsøg #1 - magnetisme

Magnetisme - forsøg #1

Formål: Finde ud af hvilke materialer, der er magnetiske - altså, kan påvirkes af en magnet.

Design: Vi lagde alle materialerne op på en række, som vist på billedet, derefter førte vi en stangmagnet hen over hver enkelte, for at se hvilke materialer, der ville reagere på magneten.

Resultater: Vi testede materialerne; messing, kobber, jern, plastik, aluminium, nikkel, bly og zink. Ud af dem, var det kun jern og nikkel, der reagerede. Dvs. at de kan magnetiseres, men de er ikke nødvendigvis magneter. Småmagneterne indeni ligger nemlig hulter til bulter, så der er ingen poler, men hvis man ensretter småmagneterne, så der dannes poler, vil materialet blive magnetisk og kan både frastøde og tiltrække ting. I modsætning til når småmagneterne ligger rodet, og der ingen poler er, der vil materialet nemlig bare påvirkes/tiltrækkes magnetiske materialer og ikke frastøde.