Forsøg #16 - Transformeren ændrer spænding

Formål:
Formålet er at lave en generator, og derefter analysere vekselspændingskurven. 
På billedet ses vekselspændingen for den generator vi også har lavet. 
For at måle vekselspændingen var der tilkoblet et voltmeter (den grå boks) og et elektrisk dataopsamlingsudstyr (det blå apparat) 

Forsøgsdesign:


X-aksen= tid i sekunder:
Y-akse= spænding (V)
X-akse: 0,05 sek pr. punkt
Y-akse: 0,4 V
Som man kan se er dette billede zoomet utrolig meget ind. Det er fordi vekselstrømmen hele tiden skifter retning.
Resultat:
Vi har målt vekselspændingen og amplitude 

Førsøg #15 -Fjern hydrogen fra syre

Formål:

Vi skulle fjerne hydrogen-ionen fra syren

Forsøgsdesign: 

Vi startede med at hælde 10 ml saltsyre ned i et reagensglas. Derefter puttede vi ca en 10 cm lang magnesium stump ned til syren. 

Vi holdte en glas plade over reagensglasset for at holde hydrogen ionerne inde. Hydrogen er det letteste stof i det periodiske system. Da vi løftede glaspladen og førte en tændstik mod glasset sagde det en høj lyd. Det gjorde det fordi hydrogen er antændeligt. 

Vi hældte væsken med det opløste magnesium over i en porcelæn skål. Vi puttede flere stumper magnesium i, for at få processen til at gå hurtigere. Mens de nye magnesium stumper opløste sig målte vi hele tiden pH-værdien, det gjorde vi for at finde ud af hvornår væsken var neutral. dvs. ca 7

Da væsken var belvet neutral heldte vi dem gennem en trak, hvor den også blev siet. 

Derefter hældte vi den tilbage i skålen,og målte pH-værdien endnu en gang for at være sikre på den stadig var nogenlunde neutral. Vi kunne se at pH-værdien var blevet mere basis. 

Vi satte en gasbrænder under for at få væsken i kog. Da væsken var fordampet var der kun natriumklorid tilbage i skålen: NaCl

2HCl+Mg-H2+MgCl2

Syre  Magnesium Hydrogen Salt

Forsøg #14 - Op-transformering og ned-transformering

Formål: Vi skulle undersøge hvordan vi kunne transformere spændingen i en ledning, sådan så vi kunne transportere elektriciteten hen til en "forbruger", som boede langt væk fra "kraftværket."


Design: Vi forbandte en strømforsyningen (kraftværk), med en pære. Derefter koblede vi 2x 1600-vindingsspoler til pæren, for at indikere de "lange ledninger". Så lavede vi to transformere ved at sætte 2 spoler på en jernkerne (en med 200 vindinger og en med 1600 vindinger), og satte dem på hver sin side af vores "lange ledninger". Så koblede vi endnu en pære på enden af kredsløbet.

Resultat: Vi fik begge pære til at lyse, ved hjælp af vores strømforsyning (kraftværk)


Konklusion:
Hvis man optransformere spændingen (som forklaret i forrige forsøgsindlæg), kan man transportere strøm hen over utroligt lange afstande, uden det store tab af strøm. Dette forsøg kan sammenlignes med et kraftværk, der prøver at få strøm ud til forbrugererne som ligger langt væk fra kraftværket. Man bliver nødt til at optransformere spændingen for at den kan rejse lange afstande, og man bliver nødt til at nedtransformere det, fordi ellers ville der stå strøm gennem luften i forbrugerens hus.

Forsøg #13 - Undersøg pH-værdien

Formål: Vi skulle måle pH-værdien på forskellige stoffer, fra dagligdagen.

Materialer: Opvaskesæbe, olie, eddike, salt (NaCLl), saltpetersyre(HNO3), base (NaOH), glasspartel, indikatorpapir, filtrerpapir.

Forsøgsdesign: 
Vi fordelte indikatorpapiret på filtrerpapiret, og påførte så de forskellige stoffer på indikatorpapiret, for at finde pH-værdien.
Når man påfører stofferne på papiret, skrifter det farve. så man kan læse det på indikatoren.

Resultat: pH-værdien af: 

Opvaskesæbe: 6

Opvasketabs: 10

Olie: 5

Eddike: 4

Salt (NaCLl): 7

Saltpetersyre(HNO3): 1 

Base (NaOH): 11

Forsøg #12 - Lav en generator

Formål: Vi skulle lave vores egen generator.

Materiale til forsøget: volmeter, dataopsamling, spole-400 vindinger, rund magnet, elastik, ledninger, jernkerne, motor, strøm.

Førsøgsdesign: I forsøget koblede vi en motoren til strømforsyning. Motoren sad fast på en magnet med en elastik på. Når moteren fik strøm, drejede magneten rundt. Magneten drejede rundt ved siden af en spole med en jernkerne i, det hele var koblet til en dataopsamler og et voltmeter.

Resultat: Spædingen lå på 0,2 volt. Ved at se på dataopsamlingen kunne man se dens vekselsspændingskurve. Det så vi i programmet Sparkvue fra Pasco, som kan vise hvad spændingen er over en tidsperiode.

Konklusion: Vi fandt ud af at induktionsstrømmen blev skabt da moteren bevægede en magnet tæt på jernkernen.  

Forsøg #11 - Undersøgelse af galvanometerets udslag

Formål: Undersøge hvordan galvanometeret virker, undersøge hvilken vej den inducerede strøm løber, alt efter hvordan spolen bliver påvirket af magneten og afprøve hvor stor en spænding vi kan lave ved hjælp af: spole, ledninger, stangmagnet og voltmeter (til at måle spændingen).


Forsøgsdesign:
Til forsøget brugte vi følgende materialer:
- 2 spoler med 1600 vindinger
- 1 magnet
- 1 galvanometerinstats
- 1 1,5V element
- Ledninger

Vi startede med  at sætte galvanometerinstasen ned i spolen, så satte vi ledningerne i spolen, og påsatte krokodillenæbene til ledningerne.


Så påførte vi det sorte krokodille næb på + siden af batteriet og det røde på - siden, og derefter prøvede vi det omvendte.




Resultat: Med det røde næb på plus og det sorte næb på minus pegede galvanometeret mod venstre. Med sort på plus og rød på minus pegede den mod højre.


Konklusion:
Strømmens retning ændres, alt efter hvilken ledning der er ved +, og hvilken der er ved -.
I et batteri er der jævnstrøm, og jævnstrøm går altid fra + til -.




Induktion: Fra latin "inducere", at føre ind. At frembringe en elektrisk spænding ved at føre en magnet ind i en spole.

Forsøg #10 - magnetiser ved hjælp af vekselstrøm

Formål: At magnestisere en stang, ved hjælp af vekselstrøm.

Design:

Vi puttede stangen ind i en spole, med 400 vindinger. Vi slukkede for strømmen, mens stangen var i spolen. Når man gør det, er det forskelligt om det bliver en syd- eller nordpol. det afhænger af, om hvordan småmagneterne ligger sig. Vi lavede et skema over, om det blev en syd- eller nordpol.

Resultat: 

Forsøg #9 - Magnetkran

Formål: At finde ud af om kranen med ens poler, eller kranen med to forskellige poler kunne tiltrække flest klips/søm.

Design: 

Resulatat: Kranen med to forskellige poler var stærkere end den med to ens poler. Den måde klipsene/sømmene satte sig fast til kranen var forskellige. Det kan ses på billedet. Den med to forskellige poler dannede en bue, mens den med to ens dannede to lange kæder. Det gjorde de fordi der ikke var nogen forbindelse mellem de to ens poler, den med de to forskellige skabte en for for kredsløb.

Forsøg #8 - Lav elektromagnet

Formål: At lave sin egen elektromagnet. Ved hjælp af søm, ledning, krokodillenæb og strøm.

Design: Vi viklede en strømledende ledning rundt om et søm. Jo flere vindinger der var rundt om jernkernen/sømmet, jo mere magnetisk kraft havde elektromagneten. Vi undersøgte polerne med en kompasnål (det kan man også undersøge ved hjælp af gribereglen.)

Resultater: En elektromagnet består af en isoleret ledning, der er viklet omkring en jernkerne eller af en spole med en jernkerne i. Elektromagneten er kun magnetisk, så længe der går strøm i ledningen eller spolen.  I elektromagnetens jernkerne indstiller småmagneterne sig efter spolens magnetfelt. Magnetfeltet fra jernkernen gør elektromagneten endnu stærkere.

Forsøg #7 - Magnetiser og afmagnetiser ved hjælp af jævn- og vekselstrøm

Formål: I dette forsøg skulle vi forsøge at magnetisere en strikkepind-lignende-stang ved hjælp af jævnstrøm og derefter afmagnetisere den med vekselstrøm.
Design: 

Vi startede med at magnetisere stangen, ved at føre den igennem spolen på 400 vindinger for at ensrette småmagneterne, så stangen blev magnetisk. Vi tjekkede om den var magnetisk på en kompasnål - hvis den kan frastøde en kompasnål, er det en magnet.

Da vi skulle afmagnetisere stangen, gjorde vi det samme, hvor vi førte den igennem spolen. Vi brugte vekselstrøm i stedet for jævnstrøm til at afmagnetisere. Jo længere stangen kom fra spolen, jo mere spredte småmagneterne sig og blev derfor umagnetiseret.

Resultat: 
Vi kom frem til, at ved hjælp af jævnstrøm, kan man danne et magnetfelt, der kan magnetisere. Det gjorde vi ved at føre stagen igennem magnetfeltet, for at ensrette alle småmagneterne, så stangen blev magnetisk. For at afmagnetisere en stang, skal man gøre det samme, bare med vekselstrøm. Altså føre stangen igennem magnetfeltet, men da det er vekselstrøm, vil småmagneerne sprede sig blandt hinanden, og stangen vil blive afmagnetiseret. I modsætning til jævnstrøm, som ensretter alle småmagneterne og danner poler i hver ende.

Forsøg #6 - Vis magnetfelt omkring strømførende ledning

Formål: At vise magnetfeltet rundt om den strømførende ledning

Design:

Resultat: For at vise magnetfeltet omkring den strømførende ledning placeres 4 små kompas' omkring ledningen. Når der ikke er strøm i ledningen peger alle 4 kompas mod nord.

Når der så sendes jævnstrøm gennem ledningen, bliver der dannet et magnetfelt, og dermed vil de 4 kompas' indrette sig efter magnetfeltet.

Forsøg #5 -Vis magnetfeltlinjer omkring en stangmagmaagnet

Formål: Finde magnetfeltet omkring en stangmagnet ved hjælp af jernfilspåner

Design:

Resultat:Jernfilspånerne dannede et mønster der viste magnetfeltet omkring stangmagneten. Jernfilspånerne blev tiltrukket af magnetfelterne, derfor kan man på papiret se, hvor magnetfelterne er. Der hvor jernfilspånerne ligger tættest, er magneten stærkest.

Forsøg #4 - magnetisme magnetiser en savklinge

Formål: Gøre en savklinge magnetisk

Design: 

       

Vi skulle magnetisere en savklinge. Det gjorde vi ved først at banke savklingen hårdt ned i bordet flere gange, for at sprede småmagneterne indeni savklingen, så de lå hulter til bulter. Efter dette var savklingen naturligvis umagnetisk. Derefter gled vi en stangmagnet ned langs savklingen, for at ensrette alle småmagneterne. På den måde dannede vi nemlig poler, som gør den magnetisk.

Resultat: Vi fik magnetiseret savklinget, ved at ensrette alle småmagneterne. Det gjorde vi - som beskrevet ovenfor - ved at glide en stangmagnet ned langs savklingen flere gange, men i samme retning hver gang.

Savklingen er nemlig opbygget af en række meget små magneter. Når savklingen er umagnetisk, ligger småmagneterne og roder rundt mellem hinanden. Men når vi glider en stangmagnet hen ad savklingen, bliver småmagneterne efterhånden ensrettet. Der dannes en nord- og sydpol.

Forsøg #3 - magnetisme undersøg stængerne

Vi undersøgte polerne i stængerne med en stangmagnet. Det gjorde vi ved at holde en stangmagnets nordpol mod enden af stangen, hvis stangen frastødte nordpolen, var det en nordpol, og hvis den tiltrak nordpolen, var det en sydpol. Nogle af stængerne var ikke magnetisk og reagerede ikke på stangmagneten. Andre af stængerne var bare magnetiske og havde hverken nord- eller sydpol.

Resultater:

1  a: ikke magnetisk  b: ikke magnetisk

2  a: nordpol             b: sydpol

3  a: magnetisme      b: magnetisk

4  a: nordpol             b: nordpol

5  a: ikke magnetisk  b: ikke magnetisk

6  a: nordpol             b: ikke magnetisk      

Forsøg #2 - magnetisme

 Magnetisme

Formål: Hvilke materialer kan bryde et magnetfelt?

Design:  

Resultat: Nikkel og jern reagere på magneten. 

Alle de materialer, der fra det første forsøg ikke reagerede på magneten, sker der ikke noget når vi fører dem i mellem magneten og klipsen, men de materialer som reagerede på magneten, der falder klipsen til jorden.

Forsøg #1 - magnetisme

Magnetisme - forsøg #1

Formål: Finde ud af hvilke materialer, der er magnetiske - altså, kan påvirkes af en magnet.

Design: Vi lagde alle materialerne op på en række, som vist på billedet, derefter førte vi en stangmagnet hen over hver enkelte, for at se hvilke materialer, der ville reagere på magneten.

Resultater: Vi testede materialerne; messing, kobber, jern, plastik, aluminium, nikkel, bly og zink. Ud af dem, var det kun jern og nikkel, der reagerede. Dvs. at de kan magnetiseres, men de er ikke nødvendigvis magneter. Småmagneterne indeni ligger nemlig hulter til bulter, så der er ingen poler, men hvis man ensretter småmagneterne, så der dannes poler, vil materialet blive magnetisk og kan både frastøde og tiltrække ting. I modsætning til når småmagneterne ligger rodet, og der ingen poler er, der vil materialet nemlig bare påvirkes/tiltrækkes magnetiske materialer og ikke frastøde.